Spiritualitet og ledelse


Når man ser titlen spiritualitet og ledelse kan man godt fristes til at tænke jeg er meget religiøs eller forvirret over hvad jeg er interesseret i?

Jeg havde dog en meget god grund til at tage kurset  i Spiritualitet og ledelse og det var primært det sidste led i titlen jeg havde fokus på. Et indblik i ledelse var nemlig en af de redskaber jeg syntes jeg manglede i hverdagen på mit arbejde. Og med min yderligere interesse for det alternative og ikke altid synlige (nærmere buddhisme og alternative behandlingsformer som kinesologi og zoneterapi), tænkte jeg at spiritualitet heller ikke var en ringe vinkel.

Før kursets start havde jeg selvfølgelig min tvivl om det ville være en flok præster jeg skulle sidde med, men det var selvfølgelig bare folk med interesse for begge felter, ligesom mig. Det spirituelle i kursusrækken var heller ikke så overvældende og havde nærmere fokus på det kulturelle og den ændring vi som mennesker har gennemgået over en længere årrække.

En af de ting der specielt gjorde indtryk på mig på kurset, var et oplæg om stress som et resultat af det virkeligheds syn som har været i fokus de sidste mange år. En virkelighed hvor vi har fokus på os selv og vores egen udvikling og hvor stress er noget man planlægger sig ud af, for vi kan(og vil) selvfølgelig tage vare på vores ejet liv. Det lyder jo egentlig meget fornuftigt. Forelæseren lavede  dog en kobling til arbejdersamfundet, som fik mig til at indse at selvhjælpskurser mod stress ikke altid er vejen frem. Hvis man fx har et arbejde med at flytte sten fra et sted til et andet, og får dårlig ryg, så dit arbejde bliver en større udfordring – ligesom stress kan være en udfordring for at fuldføre arbejdet. Så hjælper det ikke at sige til arbejderen at han skal bare skal slæbe tungere sten og huske at gøre det så det ikke skader hans ryg. I arbejdssamfundet blev der lavet maskiner til at skåne den fysiske krop, men hvad har vi skabt for at slippe af med stress? Tungere sten for den med problemerne.

Beskrivelse fra Folkeuniversitetets hjemmeside

Ledelse, HR og spiritualitet kædes i dag sammen på måder, der var utænkelige for 30 år siden. Det ses i fænomener som coaching, meditation og idéer om bæredygtig udvikling på arbejdspladserne. Ledere, managementkonsulenter og organisationsudviklere taler mere og mere om emotionel kapital og vigtigheden af ikke-rationelle tilgange til arbejdskraften. Energier, åndelig udvikling og spirituel transformation af selvet ses som veje til succes i arbejdslivet – både for individet og for virksomhederne. Foredragsrækken ser nærmere på, hvilket formål og hvilke konsekvenser spirituel ledelse kan have for arbejdsmiljø, stress, fællesskab, frihed og organisationskulturen på godt og ondt.

28/10: Religion i moderne arbejdsliv. Cand.mag. Joel Haviv
04/11: De menneskelige potentialer i en stresset tid. Lektor Kirsten Marie Bovbjerg, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet
18/11: Religionens økonomiske fornuft – kritik af værdibaseret ledelse. Lektor Jacob Dahl Rendtorff, Virksomhedsstudier og HA, Roskilde Universitet
11/11: Til arbejdet, liv eller død! Om arbejdslivets ambivalens i en flydende verden. Lektor Michael Hviid Jacobsen, Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet
25/11: Det guddommelige selv på arbejde. Forlagsredaktør, cand.mag. Cecilie Lynnerup Eriksen
02/12: Hvad er meningen? Og er den åndelig? Lektor  Søren Keldorff og lektor Jan Brødslev Olsen, Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet
09/12: Ledelse drejer sig om mennesker. Professor Steen Hildebrandt, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

9743
Tilrettelæggelse: Forlagsredaktør Cecilie Lynnerup Eriksen
7 onsdage kl. 17:30-19:15. Start 28/10