De bedste billeder på nethinden – resten på kameraet

Så er endnu en ferie overstået, hvor destinationen var Zanzibar og rejse makkeren var Gitte, en veninde gennem gymnastik.

Turen gik mod Zanzibar for at besøge to af Gittes veninder som i øjeblikket bor på zanzibar samt en veninde som var på besøg. Og når man har så mange lokale guider og ferien bliver arrangeret 2 uger før man tager afsted, så havde vi hverken fået undersøgt hvor mange kroner pengene var værd eller om vi måtte drikke vandet. Derfor startede vi med at hæve 74 kr, og gættede os til at vi skulle købe vandet.

Alt faldt i hak
Efter den lidt hurtige start på ferien må vi dog også sige at alt faldt i hak resten af turen på trods af vi ikke havde planlagt noget på turen. Der var en god kombination mellem hygge, sightseeing og solbadning. Derfor fik vi både snorklet, sejlet, set slave-opbevaringsstederne (da Zanzibar har været centrum fra eksport af slavere til østen) samt delfiner 2 gange.

Zanzibar 12/11-24/11-2010

Billederne på nethinden
Det er ikke altid kameraet er viklet rundt om armen, og en morgen var vi dog ude at svømme med vilde delfiner, hvor kameraet var pakket ned og fokus var på at nyde oplevelsen i fulde drag. Og hvor var det en FED oplevelse.

Et indblik i en af oplevelserne er vores første tur med delfinerne. Jeg hopper ned ved siden af 5 af delfinerne som kigger på mig og lader til at tænke “så interessant er hun ikke, vi svømmer videre”.. Jeg følger efter dem og kan se at 2 af dem enten leger eller prøver på at få mig hæktet af ved at lave uro i vandet, så jeg ikke kan se dem. Jeg hænger på og de holder op efter et stykke tid, så jeg imponeret kan beundre deres ar og alligevel flotte kroppe. Pludselig vender to af delfinerne sig om og kigger nærmere på mig – i en blanding mellem frygt og interesse sænker jeg farten men bliver ved med at svømme og de 2 vender sig om igen og følger de andre.. Kort efter dykker de ned, hvor jeg har svært ved at følge med dem og vender mig om mod båden. Båden er næsten 100 meter væk og det samme er de andre.. Og sådan forsættede oplevelserne med delfinerne de næste 4 gange vi svømmede med dem..

Udvalgte billeder fra turen kan selvfølgelig ses i Picasa albummet. Der er blandt andet flotte solnedgange, skildpadder og flotte strande.

Musik
Vi fik hørt nogle nye musikgenrer, hvilket vil sige vestlige sange, som bare var blevet indsunget med Afrikansk accent eller de afrikanske sange, som selvfølgelig var det der mindede mest om forstillingerne om Afrika. Her er lidt god musik fra turen, som konstant var på vores læber og var populær der nede.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *